Nyt DM til Hurricanes

En fantastisk sæson for Hurricanes blev afsluttet med på hjemmebane at vinde de 2 afgørende kampe ved DM 2011.  Vikings blev besejret med 7-5 og 9-1.  Holdet er nu regerende Europamestre og Danmarksmestre!

Barracudas måtte til gengæld nøjes med sølvmedaljer.  Holdet tabte 1-9 til United, som dermed vandt sit første danske mesterskab.

Nu mangler kun u12 og u15 DM i den kommende weekend i Kastrup, samt u19 DM d. 8/10 i Gilleleje.

Barracudas og Hurricanes med ryggen mod muren

Både Barracudas og Hurricanes tabte desværre begge den 1. kamp om DM.  Barracudas tabte 5-15 til United mens Hurricanes tabte 3-6 til Vikings.  Heldigvis spilles der “bedst af 3″ om DM-guldet, så vores 2 hold har stadig chancen.

De sidste DM-kampe spilles nu på lørdag d. 24. september på hjemmebanen i Hørsholm.  Barracudas spiller mod United kl. 10.00 mens Hurricanes og Vikings spiller kl. 12.00.  Eventuelle 3. og afgørende kampe spilles umiddelbart derefter.  Vi har brug for al den støtte vi kan få – så mød op og hep (det skulle også blive fint vejr!!).

Barracudas og Hurricanes i DM finalerne!

Både Barracudas og Hurricanes spillede sig i weekenden i årets DM-finaler.  Begge hold besejrede Odense Giants med 2-0 i kampe.

Finalen spilles i bedst af 3 kampe og første kamp spilles lørdag d. 17. september i Gilleleje, hvor Hurricanes møde Amager Vikings kl. 10.00 og Barracudas møder United kl. 12.00.

Kamp 2 og evt. 3 spilles lørdag d. 24. september på hjemmebanen i Hørsholm, hvor Barracudas møder United kl. 10.00 mens Hurricanes og Vikings spiller kl. 12.00.

Kom og støt vores to hold i deres kamp for at genvinde DM-titlerne!